Artikler

Fra chok til sorg og vrede
Marianne blev fyret på sin sølvbryllupsdag

180 ansøgninger skrev Marianne Pfeffer, inden hun fandt sit drømmejob, efter hun blev fyret på grund af finanskrisen.

Tekst: Jeannette Refstrup
Foto: Anne Kring,  Fotograferne Steentoft Inhouse

Marianne Pfeffer ved præcist, hvilken dag hun blev fyret fra sit job i et stort konsulentfirma.
Det var nemlig den dag, hun og hendes mand havde sølvbryllup.
Hun havde fri, så hendes chef ringede hjem til hende og gav hende beskeden.
Den dag i august sidste år kom fyringen som et chok. Set i bakspejlet kan hun se, at tegnene var der.
- Dengang så jeg det ikke. Men der var ikke så mange kunder længerne, og tallene var ikke gode. Men et eller andet sted håber man altid, at en anden end en selv bliver fyret.
Hun har én kommentar til den tidligere chefs fremgangsmåde:
- Desperate situationer giver desperate handlinger.
Firmaet havde 23 konsulenter og tre-fire søsterselskaber. I dag er der tre konsulenter tilbage, og søsterselskaberne er gået konkurs – og det skyldes formentlig finanskrisen.

En fyring er personlig
Marianne Pfeffer måtte fortælle gæsterne til sølvbrylluppet, at hun var blevet fyret.  Det var ikke let.
- For en fyring er altid personlig. Man bliver fyret, fordi chefen kan lide en lidt mindre end en anden. Sådan er det.
- Og selvom jeg kan sige, at det skyldtes finanskrisen, så tænkte jeg alligevel ”var jeg så dårlig?”
I dag er Marianne Pfeffer helt afklaret omkring fyringen. Men det tog mange måneder.
- Jeg var så fortvivlet. Jeg havde dage, hvor jeg bare sad i sofaen og så Beverly Hills for 120. gang. Dage, hvor jeg redte seng og luftede ud en halv time før, familien kom hjem.
- Jeg undgik at tage ud at handle i almindelig arbejdstid, for så kunne man jo se, jeg var arbejdsløs.
- Jeg følte ikke, jeg var noget værd, og jeg syntes ikke længere, jeg kunne noget.
Når man har det sådan, er det svært at gå ud og finde et andet job. Men reglerne siger, at man som ledig skal søge fire jobs om ugen. Så det gjorde Marianne Pfeffer.
- Jeg valgte at være strategisk. Jeg søgte to jobs, som jeg gerne ville have – og to, som jeg vidste, jeg under ingen omstændigheder ville få – administrerede direktør og den slags.
Marianne Pfeffer brugte også lang tid på at tænke sig om. Hun stillede sig selv spørgsmål som: ”Hvornår er jeg gladest?”
”Hvornår glemmer jeg tiden?”
”Hvad er jeg god til?”
”Hvad er jeg dårlig til?”
- Jeg brugte meget tid på at blive afklaret, og det kom mig virkelig til gode, da det helt rigtige job til sidst dukkede op.
 Det var trælse måneder, og Marianne Pfeffer tog alle de metoder i brug, hun kendte for at komme videre.
Hun satte sit eksamensbevis op ved siden af spejlet i badeværelset. Så kunne hun se på det og tænke, at hun da havde kunnet noget engang.
Hun udnævnte mandag til sin fortvivlelsesdag – den dag havde hun lov til ikke at lave noget som helst andet end at være fortvivlet.

Skriver på bog
Men hun gjorde ikke det vigtigste.
Hun fik ikke hjælp af andre professionelle.
- Jeg havde ikke lyst til at udstille min fiasko for nogen. Dybest set var det nok, fordi sorgen og fortvivlelsen var så stor, at jeg ikke troede, nogen kunne hjælpe mig.
- Men jeg vil alligevel råde andre til at søge hjælp. For jeg tror, at man kommer hurtigere gennem forløbet, siger hun i dag.
Måske kan hun selv være en af dem, der kan hjælpe andre.
Under hele forløbet skrev Marianne Pfeffer nemlig dagbog – en dagbog, der var så hjerteskærende fortvivlet, at den bragte tårerne frem hos hendes ellers hårdhudede mand.
”Er det virkelig sådan, du har det?” spurgte han.
Og ja, det var det.
- Jeg har vist den til andre, som er blevet fyret, og de siger, at det er sådan, de også havde det.
Dagbogen er Marianne Pfeffer ved at omdanne til en bog.
En erhvervspsykolog skriver til hvert afsnit bl.a. om fyringens psykologiske faser, som minder om et dødsfald i den nærmeste familie med f.eks. chok, fortvivlelse og vrede som de første.
- Og så vil jeg have en erhvervsleder til at skrive om hans eller hendes tanker. Hvad tænker man, når man skal fyre folk? Hvordan vælger man? Hvad betyder det for samtalen, at man er nødt til at sige, at man er blevet fyret?

Selvværd og selvtillid vigtigt
Som mange andre arbejdsløse følte Marianne Pfeffer sig utroligt dårligt behandlet i arbejdsløshedssystemet.
- Man bliver mødt af sådan en selvgod og selvfed ”anden aktør,” som man føler tænker ”der er nok også noget galt med dig, siden du er arbejdsløs.”
- Som arbejdsløs spejler man sig, så man skal nok få fundet tegnene på, at de synes det.
- Der bliver hele tiden talt om pligt, men jeg mener, at det, man virkelig skal arbejde på, når folk er blevet fyret, er at give dem selvværdet og selvtilliden tilbage. For man føler ikke, man kan noget som helst.
- Og det gør det faktisk svært at få et job.
- For hvis man ansætter en, som ikke er afklaret, ansætter man en med et problem – og hvem er interesseret i det?

- Mit livs kamp
En dag så Marianne Pfeffer, at kursuscentret på Horsens Handelsskole – der i dag hedder Kursuscenter Business College Horsens – søgte en chefkonsulent.
Det var lige jobbet for hende.
Hun var helt sikker, for hun havde jo brugt timevis på at blive afklaret.
Hun kom til samtale, og det var rigtig hårdt.
- De er jo dygtige og professionelle mennesker, så de spurgte også om alle de svære ting – f.eks. ”hvad synes du, du kan bidrage med?” Det er jo svært at svare på i den fase, hvor man ikke synes, man kan noget
- De spurgte også, hvorfor jeg søgte jobbet, og der kom det mig til gode, at jeg var så afklaret, fortæller Marianne Pfeffer, der havde brugt halvanden dag på at sætte sig på til den første samtale.
- Jeg vidste jo godt, at det var vigtigt at udstråle selvtillid og selvværd. Det var vigtigt, at jeg viste, at jeg var afklaret. Jeg kæmpede mit livs kamp, for jeg var parat, og jeg ville det job så meget.
- For ligesom en fyring er personlig, er en ansættelse det også. Hvis man bliver kaldt til samtale, er det fordi man har de faglige kvalifikationer, der skal til. Samtalen handler om personen.

Fik jobbet til jul
Flere samtaler og prøver fulgte, og Marianne Pfeffer fik jobbet som chefkonsulent, hvor hun skal sælge, undervise og have ansvar for kunder.
Det var i begyndelsen af december sidste år, og hun blev jublende lykkelig.
-  Min jul ændrede sig med et slag. Fra fortvivlelse til glæde. Jeg skulle noget, og nogen troede på mig,
- Jeg kan huske, at jeg sad med et glas vin i hånden, ringede til arbejdsformidlingen og spurgte, hvordan jeg kom ud af systemet igen.
- Jeg var nede at handle, og jeg følte, at jeg havde et stort skilt på ryggen, hvor der stod ”Marianne er i arbejde igen.”
Men det bedste er næsten, at hendes forventninger til jobbet blev indfriet.
- Jeg føler mig som en fisk i vandet. Men nogle gange, når jeg kører hjem fra arbejde og bare er så glad – faktisk gladere for der her job end det gamle, kan det pludselig ramme mig: ”Nu skal du passe på ikke at blive for glad, for det kan forvinde igen.”
- Så siger jeg til mig selv: ”Ja, det kan det. Men du kan også komme gennem det.” Og fyringen har gjort mig mere ydmyg og mere bevidst om mine egne valg. For en fyring giver en chance for at blive bevidst og vælge rigtigt.