Hedensted Kommune arbejder med værdibaseret ledelse i personalepolitikken og bruger i den forbindelse storytelling.
Strup & Strup Kommunikation er glade for og stolte over, at vi får lov at formidle medarbejdernes historier.
Se flere eksempler på storytelling
Det Gule Børnehus styres af vor mor med det røde hår
En var syg. En anden mødte om morgenen, men måtte gå hjem på grund af sygdom. Kollegernes arbejdstider måtte derfor ændres. Og om eftermiddagen skulle forældrene komme til et større arrangement.
Efter en presset morgen, hvor tingene bestemt ikke gik som planlagt, sidder leder Jytte Petersen nu på sit kontor i Det Gule Børnehus i Juelsminde. Som altid står døren åben.
Fra sin plads ved skrivebordet kan hun gennem vinduet på sin venstre side kigge ud på blokkene på Petersmindevej. På højre side er garderoben. Pludselig hører hun højlydt snakken og latter.
To af de ansatte står grinende mellem børnenes tasker med ekstra tøj.
- Hvad sker der, spørger hun nysgerrigt og går ud til dem.
De to forklarer med latter i stemmerne, at de diskuterede, hvis tur det var til at gå med ud. De blev enige om at slå plat og krone - men det blev til kat og krone. Det ene ord tog det andet, så pludselig var det, der kunne have være en træls situation med en mulig indbygget konflikt forvandlet til fællesskab med humor og latter.
Hverdag med humor
Lyder det som en tilfældighed?
Det er det ikke.
I Det Gule Børnehus arbejder man bevidst med at bruge humoren i dagligdagen.
"Humoristisk sans er evnen til at se det lyse," står der på en af de mange sedler, der er klæbet op på døren til kontoret.
Humor er en måde at se hinanden på.
"Uh - nu kommer, vor mor - og håret stritter lidt mere i dag," kan Karen Skytt, der er tillidsmand for de ansatte i børnehuset f.eks. finde på at sige, når Jytte Petersen kommer ind af døren om morgenen.
Så er der åbnet for at fortælle om, hvorfor det røde hår stritter mere end vanligt.
- Hvis man fortæller sine kolleger, når man har en øvdag, kan de bedre hjælpe en med at komme over den, mener Jytte Petersen.
- Man skal være personlig - ikke privat. Hvis du vil have et godt samarbejde, så skal du give noget af dig selv. Du er nødt til at fortælle, hvordan du går og har det. Og lidt om din mand og dine børn. For ærlighed og åbenhed er altså alfa og omega.
At tage hensyn
Når man ved, hvorfor en af kollegerne ikke er i topform, er forståelsen og overbærenheden større.
- Vi prøver at tage hensyn til hinanden, hvis en af os har nogle skavanker. Vi bruger også alle sammen Sundhedsklinikken. Hvis man som ansat kun kan få en tid i arbejdstiden, er det i orden, siger Jytte Petersen.
- Hvis man giver lidt, får man meget igen. Og det er en fordel for alle, hvis tingene tages i opløbet.
- Så retter vi ind
Jytte Petersen ved godt, at hun snakker. Meget. Men så får hun det at vide.
"Så fru Petersen. Så er det nok. Nu skal vi andre have lov," kan beskeden lyde til møderne.
- Det med det røde hår, det kan man godt sige til sin leder, men man skal selvfølgelig vide, hvor grænsen går. Der er nogle ting, der ikke kan diskuteres, og så retter vi ind, siger Karen Skytt.
- Fagligt er vi ikke altid enige. Bestemt ikke. Men diskussionen går på det faglige, ikke det personlige.
"Ansvar. Dialog. Udvikling." Det er jo indlysende, at arbejdslivet bør være som kommunens personalepolitiske værdier lægger op til, mener Karen Skytt - og vil man se et sted, hvor værdierne leves, er man velkommen i Det Gule Børnehus.
F.eks. fungerede det rigtig godt, da man for nylig lavede strukturen i huset om. Personalegruppen fandt sammen ud af hvordan og tog ansvar for det.
- Det var en stor tilfredsstillelse at være med og nu se det køre, siger Karen Skytt.
Overordnet set er hun dog stadig skeptisk.
- I dag står alt til forhandling. Det er virkelig en tillidserklæring til lederne, og jeg har mine tvivl om, hvorvidt det fungerer alle steder. Men tanken er god. Meget prisværdig.
Personalepolitik fast emne
Personalepolitikken er et tilbagevendende emne, som de ansatte i huset snakker meget om.
En hel del er dog skrevet ned. På kontorets reol står bl.a. en personalemappe. Her kan nyansatte f.eks. læse om, hvordan man melder sig syg, og hvordan man holder pause.
- Vi holder ikke pauser - selvom vi har ret til 29 minutter om dagen. Når vi ikke skal holde pauser, giver det en mere rolig hverdag, som er nemmere at planlægge, fordi den ikke bliver afbrudt hele tiden. Til gengæld bliver vi kompenseret på anden vis, forklarer Jytte Petersen.
| En god arbejdsplads a la Det Gule Børnehus: At man har det godt med hinanden. At man føler, at kolleger og leder er glade for at se en. At man er værdsat. At man er en del af et team. At man kan få lov at have sin personlighed med på arbejde. At man får lov at komme med ideer og sige sin mening, og at den bliver hørt. |
|---|
- Er det held eller hårdt arbejde, at tingene fungerer så godt her?
- Begge dele. For os er det her ikke kun et arbejde. Vi vil arbejde med børn og have tid med dem.
Derfor er den stigende mængde papirarbejde malurt i bægeret.
- Vi har løst det på den måde, at vi i forbindelse med strukturændringen i huset prøvede at sætte fast tid af til det - nemlig onsdag formiddag.
Den faglige udvikling er vigtig. F.eks. har mange af de ansatte i Det Gule Børnehus været på kursus, så de kan kalde sig ressource-pædagoger.
- Vi skal videre. Vi skal hele tiden udvikle os. Vi bruger meget Rådgivningsforum, hvor der sidder en talepædagog, en psykolog og en pædagogisk konsulent. Også Distriktsteamet med sundhedsplejerske, en repræsentant fra dagplejen og en sagsbehandler har vi glæde af.
Fælles oplevelser
"Ta' afslappet tøj på og gør ikke for meget ud af make-uppen."
Invitationen affødte snak og gætterier. For hvad skulle der mon foregå, den aften Jytte Petersen inviterede til? Alle glædede sig.
De kom kl. 18, og da stod maden på borden. Mens de spiste gættede de videre.
Kl. 19 rullede en dame ind på gårdspladsen.
- Gud, er det hende. Så ved vi godt, hvad vi skal, lød det glad fra gæsterne.
En aften fyldt med velvære fulgte. Der var nemlig demonstration af make-up og hud- samt kropspleje. Og man måtte prøve; fodbad, hovedbunds-massage og kulør på læberne.
Måske var den fælles oplevelse med til at bringe Det Gule Børnehus et skridt tættere på at opfylde målet for i år.
- Vi vil være den bedste børnehave, fastslår Jytte Petersen.
- Og når vi har det godt, smitter det af på børnene og forældrene.
Hver dag passer syv fastansatte samt en vikar og et antal tilkaldevikarer 48 børn i Det Gule Børnehus. De er alle kvinder. Den yngste er først i 30'erne. Den ældste tilkaldevikar er over 60.
Tekst: Jeannette Refstrup, Strup & Strup Kommunikation
