Han tog springet
Christian Christensen måtte finde en anden drøm
Af Jeannette Refstrup
HORSENS - Ret op! Gør honnør! Hold gevær i hvil!
I deres grønne uniformer marcherer soldaterne fra Den Kongelige Livgarde på den sjællandske kaserne Høvelte. Eksercerpladsen er en fodboldbane-stor asfaltbelagt plads omkranset af fire store, røde murstensbygninger.
Sergenterne råber igen og igen, og de menige forsøger at parere ordre.
Det er efterhånden blevet aften, og selvom det er i maj, begynder lyset af svinde.
De 40 menige har trænet i flere timer.
Det er ikke let at lære at gå i takt.
Christian Christensen gør sit bedste. Gode soldaterpapirer er vigtige for ham; han vil gerne være politibetjent.
Hold gevær i hvil!
Han forsøger at få geværet placeret rigtigt. Geværet, der vejer syv-otte kg, hviler på armen i den grønne uniform.
I flere uger har soldaterne øvet sig hver dag.
Mange timer.
De bliver ved.
Og ved.
Og ved.
De standser først, når det enten ser ordentligt ud, eller sergenten bliver hæs.
Tre og tre går de ved siden ad hinanden. Christian Christensen er en af de bagerste.
Hold gevær i hvil!
Han vil gerne hjem og sove. Han kan mærke hver en muskel i sin krop. Fingrene gør ondt.
Han forsøger at holde øje med, hvad de andre gør for at gøre det rigtigt.
Hold gevær i hvil!
KNÆK!
Sidemanden kigger på ham, og han mærker en smerte skære gennem venstre arm.
- Må jeg have lov at gå ud?
- Hold op med at pibe, råber den forreste sergent.
Alligevel træder Christian Christensen ud ad geleddet. Den bagerste sergent kommer hen til ham.
Han famler med knapperne og lynlåsen i uniformsjakken og får armen bugseret ud.
Den sidder fast i en mærkelig vinkel.
Vil være kørelærer
Efter den aften på Høvelte Kaserne bliver Christian Christensens arm undersøgt på det ene sygehus efter det andet.
Lægerne finder aldrig ud af, hvad der egentlig er galt med armen. Det ender med, han otte måneder senere bliver opereret på Horsens Sygehus.
Det betyder, han i dag kan bruge armen - men det bliver aldrig helt god igen.
Christian Christensen måtte opgive drømmen om at blive politibetjent. Den elektrikeruddannelsen, han havde gjort færdig lige inden, han kom ind til militæret, kunne han heller ikke bruge.
Men tre år efter han kom til skade med armen, skulle det prøves, om hans nye drøm holdt.
Han havde besluttet sig for at blive kørelærer . Han er glad for at køre bil, erhvervet er frit, og der er i hvert fald delvist mulighed for selv at planlægge sin arbejdstid.
Han ved godt, at det er usædvanligt, at en kørelærer kun er 25 år, men han melder sig alligevel til uddannelsesforløbet.
Det tager ca. otte måneder at blive kørelærer . Man skal være fyldt 21 år og kunne dokumentere, at man de seneste tre år jævnligt har kørt bil.
Efter endt uddannelse skal Jens Christian Christen i teori og praksis vise, hvad han har lært. Han skal til eksamen.
Til eksamen
Christian Christensen træder ind i eksamens-lokalet og går hen og giver hånd til prøvekommissionen - en politimester og en bilinspektør, der sætter sig bagerst i lokalet.
Han trækker et kort blandt mange på bordet.
Kørsel i mørke står der på det laminerede pap med Rigspolitichefens logo bagpå.
Han kommer til at svede lidt. Hvis han dumper, kan han først komme til eksamen igen om seks måneder.
Et par minutter senere har han fået ro på.
Han står op med front mod de to elever. Tingene skal siges så korrekt som muligt. I begyndelsen kommer han til at snakke lidt hurtigt, men han finder hurtigt takten.
Han bruger powerpoint, og undervisningsplanen ligger på bordet foran ham. Han forsøger at inddrage eleverne i undervisningen ved at spørge dem om nogle ting.
Politimesteren sidder og tapper på en bærbar computer, bilinspektøren holder sig til pen og papir.
Han kan ikke lade være med lige at kaste et blik på dem; er det positivt eller negativt, det de skriver?
Ja tak, siger politimesteren.
Der er kun gået 20 minutter. Mon de synes, han er for ung til at blive kørelærer ?
Christian Christensen rydder op i de mange papirer, han har haft med sig, og pakker dem sammen.
Politimesteren og bilinspektøren overhører ham i 20 minutter. Kan han selv det teoretiske stof?
Så går de ind i rummet over for.
Nu er det knald eller fald.
Kort efter kommer politimesteren ud ad døren.
Det gik jo forrygende. Så vi vil godt se dig ude at køre, hvis du også vil det.
Om han vil...
Finder lokaler
En bestået eksamen, hvor man også har bevist, at man kan køre med elever og selvfølgelig selv kan køre bil, giver ret til at undervise andre. Det stemples på vedkommendes kørekort. De fleste kørelærere arbejder som selvstændige kørelærere.
Det vil Christian Christensen også.
Men han får i første omgang arbejde som taxachauffør, indtil en af byens kørelærere siger til ham, at han skal se at komme i gang.
Det er et stort spring at blive selvstændig. Økonomisk skal der satses. En ny bil er ikke gratis. Ydermere skal den have forskelligt ekstraudstyr. Desuden skal der investeres i undervisningsmaterialer.
Han får tilbudt at dele lokaler med kørelærer Kurt Holm på Nørretorv. Det siger han ja til og går i gang med at finde ud af, hvilken bil han skal købe.
Køber en Audi
Christian Christensen har undersøgt mulighederne på nettet, og han har prøvet at køre i en kollegas bil.
Nu har han bestemt sig. Hans køreskolebil skal være en Audi A4.
En dag ser han én på nettet, der ser godt ud. Den holder i Brørup.
Han ringer til sin søster.
- Må jeg låne din bil?
Han går ned til søsteren og henter bilen. Hans far tager med, for hvis nu han kan få bilen med hjem samme dag. Det er lige omkring middagstid, så det er muligt, det kan nås at skaffe plader allerede samme dag.
Kort efter er han og hans far, der har ferie, på vej i søsterens hvide Nissan Sunny.
Da de kommer hen til forretningen, ser han bilen holde ude foran. Han kan kende den fra billedet på nettet.
Sælgeren kommer ud med en nøgle. Et lille klik og bilen låses op med bip og blink.
Christian Christensen sætter sig ind på passagersædet foran i den lysegrå bil.
Det er hans plads.
Han tjekker spejlene, indstiller sædet.
Der er ingen blinde vinkler. Han sidder godt.
Først derefter prøver han at sætte sig i førersædet.
Bilens længde og bredde er let at vurdere.
Han kører en tur i bilen. Den er, som han havde forventet. Let at køre i.
Jo, det er en bil, en uerfaren bilist godt kan manøvrere.
Han kører tilbage til forretningen.
Så kommer drengen alligevel op i ham. Der skal nogle andre fælge på, insisterer han.
Det er i orden med sælgeren.
Så går de ind på kontoret og skriver slutseddelen under.
I aftes underviste Christian Christensen sit første hold elever. Han har slået sig ned som selvstændig kørelærer med lokaler på Nørretorv i Horsens.
Bragt i Horsens Folkeblad den 6. december 2006
